Efterfødselssamtale

frise efterfoedselsamt

Hvorfor er det en god ide?

En fødsel sætter spor man aldrig glemmer, hvad enten det er positivt eller negativt. For nogen kan en fødsel være nærmest traumatiserende. Det er vigtigt at komme til en forståelse og accept af fødselsforløbet, så det ikke fremover overskygger glæden ved at være blevet forældre, eller skaber frygt for eller angst i en ny graviditet.

Hvem er det godt for?

Efterfødselsreaktioner og refleksioner berører ikke kun dig, der lige har født. Også din partner kan have brug for dybere forståelse af, hvad der skete. Vi vil sammen gennemgå din fødselsjournal og tale om jeres oplevelse af forløbet. Det kan være en meget konkret eller mere diffus oplevelse, I har behov for at drøfte med en uvildig fagperson. Intet er for stort intet for småt.

Det er aldrig for sent!

Samtalen afholdes når behovet opstår; typisk når I alle lige er landet i jeres nye familie nogle dage eller uger efter fødslen. Kan også være aktuelt op til en forestående fødsel, hvis en tidligere fødselsoplevelse blokerer.

Det er aldrig for sent med en efterfødselssamtale, og det kan være vigtigt med en vurdering af, om der er behov for yderligere samtale med en psykolog.

Hvor foregår det?

Vi kan mødes hos dig eller mig, som du ønsker, og samtalen vil typisk vare omkring 1½ time.

Kontakt

Kontakt Jordemoderiet for nærmere afklaring og aftale.