Igangsættelse af fødsel

frise igangsaettelse

Hvorfor aktiv fødselsmodning?

At blive klar til fødsel er dels en mental dels en fysiologisk proces, som ikke altid får den fornødne opmærksomhed. Det er din krop, der skal give efter og føde, men dit hoved skal give lov. Derfor kommer fødselsmodnende behandling omkring både krop og psyke.

Hvad betyder igangsættelse af fødslen?

Hvis din graviditet afviger fra det normale, overskrider termin eller dit barn skønnes stort, anbefaler hospitalet på et tidspunkt medicinsk igangsættelse, der betyder øget risiko for flere indgreb i fødslen. At kroppen går i fødsel af sig selv er derfor at foretrække, såfremt din graviditet forløber normalt.

Hvordan foregår fødselsmodning?

Via samtale og brug af forskellige massage- og afspændingsmetoder som rebozo, akupressur, psoas release og zoneterapi vil jeg hjælpe din krop til at give slip og give plads til, at barnet kan indstille sig godt i bækkenet.

Du vil få brugbare redskaber og teknikker, der hjælper dig til en hurtigere, lettere og roligere fødsel. Behandlingens varighed er 1-2t.

Hvornår er det relevant?

Fødselsmodning kan foregå fra uge 38 og frem, og er for dig, der ønsker en spontant indsættende og naturlig fødsel – uden risiko for dit barn.

Kontakt

Kontakt Jordemoderiet og hør om fødselsmodning vil være relevant i din situation.