Privat fødselsforberedelse for par

frise forb for par

Hvorfor forberede sig til sin fødsel?

At føde er uden overdrivelse hårdt arbejde. Det sidestilles ofte med at løbe et maratonløb – og hvem ville kaste sig ud i det uden at træne og forberede sig først? Viden om hvad der venter forude og de rette redskaber og teknikker til at håndtere og følge fødselsprocessen er af største betydning. Når du er godt forberedt og har fyldt din værktøjskasse, kan du gå fødslen tryg og tillidsfuld i møde, og undgå pludselig at komme til kort, blive bange og ryge ud af fatning undervejs.

Hvem bør forberede sig til fødsel?

Jeg vil forberede dig kropsligt og mentalt på at føde, og din partner så du får den bedste fødselshjælper. En fødselshjælper der har noget at byde ind med, som forstår at aflæse dig og dine behov og kan være den klippe, du har brug for. En kæreste der kan blive far med overskud.

Hvordan foregår fødselsforberedelse ved Jordemoderiet?

Jeg har forestået mange fødsler, ukomplicerede som komplicerede, og ved hvad kroppen har brug for for at kunne føde. Jeg lægger stor vægt på, at du opnår god kontakt til din krop og dens iboende ressourcer, så du bliver stærk i din tro på dig selv og din krops fødende kræfter. Jeg tror på du kan – og at god forberedelse gør en forskel.

Det er min erfaring, at kvinder i fødsel har brug for flere heste at spille på, så du ikke satser alt på én hest så at sige, og risikerer at komme til kort hvis den svigter under fødslen.

Jeg vil lære jer om fødselshormonernes betydning og fylde jeres værktøjskasse med forskellige teknikker indenfor massage og rebozo, vejrtrækning, afspænding, akupressur, fødestillinger og andre øvelser. Jo mere jeres fødselsværktøjskasse indeholder, des flere muligheder og velkendte redskaber har I til smertelindring, men også til at stimulere veerne og fremme fødslen.

I skal sætte 2-3 timer af til fødselsforberedelsen, hvorefter vi kan mødes ved behov for opfølgende fødselsforberedelse af kortere varighed.

Fødselsforberedelse for hold

Hos Jordemoderiet kan du også gå til yoga for gravide, der ud over yoga arbejder med åndedrættet, bækkenbunden, afspænding og ve-/hvile-/fødestillinger m.m. Eller du kan samle et par gravide veninder eller din mødregruppe til fødselsforberedelse.

Fordi det er din krop der skal føde, og dit hoved der giver den lov. Og fordi god kropsfornemmelse og nye vaner tager tid at etablere og lagre i kroppen.

Kontakt

Kontakt Jordemoderiet for nærmere info og aftale.